Han er den politiske arkitekt bag Radio 24syv. Forhenværende kulturminister Per Stig Møller (K) lagde endda i en periode (kæle-)navn til den nye FM-kanal, der i en tid blot blev kaldt Radio Møller. Den politiske ambition var at skabe en alternativ talekanal og samlet løfte taleradioens lyttertal.  

MediaWatch har bedt Radio 24syvs fadder om en fødselsdags-status. 


Målet var at revitalisere taleradio. Det er det, Radio 24syv får 93 mio. kr. om året til. Er det mål nået?

"Kvalitativt synes jeg, at målet er nået. Vi ønskede en alternativ talekanal, så det ikke kun var P1, der var forpligtet til at lave radio om samfund og kultur. Vi ønskede at se, om det kunne gøres på en anden måde – med andre stemmer og andre vinkler. Radio 24syv er ikke en helt anden radio, men der er kommet mange gode programmer.

Der er også nogle efter min opfattelse elendige programmer, men det er jo ikke alle programmer, der er til os alle sammen. Nogle af programmerne sent om aftenen, hvor de går efter de unge lyttere, er noget slapt sludder. Der står jeg af.

Og så savner jeg stadig satire. Ifølge aftalen skal der være 25 minutters satire om dagen, men jeg har ikke lyttet til noget endnu, selv om jeg tuner ind på mange forskellige tidspunkter."


Hvilke programmer er det, du godt kan lide?
"Morgenfladen er god. ’Globus’, Rushy Rashid, Jarl Cordua og Steno. Det har national klasse. Der er mange gode."

Den samlede lytning til taleradio er knapt steget. Radio 24syv har en share på omkring 1,5 og samlet er taleradio steget 0,6 procentpoint til en share på 7,5. Er det nok?

"Nej, det er det ikke. Kvantitativt har man ikke nået målet. Men der er kun gået et år – der er syv tilbage. En share på 1,5 pct. er selvfølgelig for lidt. Men i kontrakten har der ikke været et krav om nogen bestemt share – og lyttertallene har ikke været et afgørende kriterium for beslutningen om at lave 24syv. Men det er klart, at en share på 1,5 og en samlet stigning for taleradio på 0,6 pct er selvfølgelig for lidt."
 
Kan man tale om, at der reelt er en anden stemme i radioen, når så få lytter til den. Det er vel stadig P1 der massivt dominerer taleradio?

"Selvfølgelig er der reelt en anden stemme. Det er ubetvivleligt, at der er kommet en anden kvalificeret stemme i æteren . Det har ikke noget med lyttertal at gøre." 

I januar sagde du, at du gerne så, at taleradio nåede en samlet share på 12 – 14 pct. Mener du stadig, at det er realistisk?

"Det håbede jeg på, men det bliver svært. Men 24syv hr syv år til at vokse til. Og hvis de tager et procentpoint om året, er det ikke urealistisk."

Kontrakten er blevet kritiseret for at være for stram, for svær at justere og på nogle punkter modvirke mediedrift. Blandt andet beskrives begrænsningerne af genudsendelser som et problem, fordi 24syv skal producere ny radio til en natflade, som meget få lytter til, hvilket tager penge fra dagfladen. Set i bakspejlet, er kontrakten for snæver?

"24syv har ret i, at nogle af kravene – f.eks. om genudsendelser – er stramme. Men det er Suzanne Moll-udvalget  (FM4-udvalget, red.), der gav de anbefalinger. Vi fik forelagt tre tilbud. Der var kritik af, at den var for stram, men det er ikke noget, vi i Kulturministeriet fandt på.

Jeg havde intet imod, at forligskredsen efter en henvendelse fra 24syv kunne lempe nogle af bindingerne. Men forligskredsen er jo en anden nu (pga. regeringsskifte, red.), så jeg ved ikke, hvordan man skulle tackle det.

Lidt flere genudsendelser ville ikke genere mig, men spørgsmålet er jo, hvor meget man kan ændre, uden at andre, der havde tænkt sig at byde ind, kan klage. Men det kan man jo drøfte med kulturministeren".

Diskussionen om, præcist hvem der definerede kravene i kontrakten, er der dog uenighed om. Suzanne Moll har tidligere sagt til MediaWatch, at det ikke var det såkaldte FM4-udvalg, der formulerede de meget detaljerede udbudskrav. 

Hvad er dine ønsker for Radio 24syv fremover?
"De er kommet godt fra start med mange gode programmer og værter. Men jeg kunne godt ønske mig, at de ville stramme op på de slappe programmer. Der er altså nogle programmer, hvor jeg skifter kanal eller sætter en cd på. Det kan være, at de unge synes, at det er godt. Men jeg vil kalde det pludreradio. For eksempel hørte jeg 24syv da jeg kørte tværs gennem landet Grundlovsdag. Der var en mand, der snakkede i to timer uden at sige sit navn – det er jo ellers god skik i radioen at præsentere sig, så nye lyttere kan følge med. Men han snakkede om at fylde 40 år, og hvor forfærdeligt det var, at nu blev han gammel. Det ragede mig en høstblomst. Væk med den slags pludreradio, der skræmmer lytterne væk"

Men hvad er dine forhåbninger i forhold til share?
"Man kan håbe, at de tager 1 pct. om året, så de næste år har 2,5 pct. Så kan man ikke forlange mere – for det tager lang tid at introducere et nyt radiobrand."

- JHT