Politikernes ønske om at sende medieopgaver i udbud til private aktører har ikke kun gjort det danske medielandskab mere mangfoldigt. Det har også skabt en tæt og vildtvoksende jungle af administration og bureaukrati, som sætter både medierne, men også politikerne i en stram lovgivningsmæssig spændetrøje.

Sådan lyder det fra medieforsker på Købehavns Universitet, Henrik Søndergaard, som barsler med en ny videnskabelig rapport om netop reguleringen af den danske mediesektor:

”Når man vil have private ind og drive noget på medieområdet og ikke bare give penge til statsinstitutioner, så får man et kompliceret system. Tidligere skulle politikere bare bestemme, hvor meget DR skulle have i licens, og så var den potte sådan set ude. Men i dag har vi et meget mere kompliceret system på grund af de politiske forsøg på at styre og regulere mediesystemet. Det gør de i den bedste hensigt, men det har betydet, at der er kommet et voldsomt stort administrativt, bureaukratisk lag indover,” lyder det fra Henrik Søndergaard, der især forsker i public service og medieøkonomi.

Regler på regler på regler
Han fremhæver flere eksempler, hvor reguleringen og tilsynet med medierne er vokset massivt:

”Nogle af de lovgivninger, man laver, er meget komplicerede. Det gælder f.eks. den lovgivning, der har givet Boxer adgang til at være digital distributør på sendenettet eller reglerne omkring Radio24Syv. Men også mange af de andre udbudsforretninger, som Radio- og tv-nævnet har stået for, og som Kulturstyrelsen administrerer, er meget komplicerede sager. Både fordi de skal fungere som retsligt grundlag, og fordi der er rigtig meget økonomi i det. Og kigger man f.eks. på støtten til lokale tv-stationer, så er det et kæmpe bureaukratisk arbejde at få sat i sving på en måde, så alle får det, de har krav på, og så der bliver ført ordentlig kontrol, så man er sikker på, at det ikke er svindlere, pengene går til,” fortæller medieforskeren, der også nævner, at EU's håndhævelse af konkurrencereglerne i forhold til statsstøtte yderlige bidrager til bureaukratiseringen af mediereguleringen i Danmark.

Han understreger, at rapportens formål ikke er at advare mod udbud til private medievirksomheder.

”Det er ikke, fordi jeg er modstander af, at man vil have markedet ind og løse opgaver. Jeg siger bare, at konsekvensen er, at det bliver et mere sammensat og bureaukratisk mediesystem, end det man har haft før i tiden,” siger han og fortæller, at rapporten på peger to konsekvenser ved det øgede bureaukrati.

Spillerum indskrænkes
”For det første kan den meget detaljerede og stramme styring, som af udbudsretslige årsager er nødvendig, have nogle begrænsninger på de pågældende mediers spillerum, frihed og uafhængighed. Det, der er problemet ved detaljeringsgraden, som jo også har været debatteret i forbindelse med public service-kontrakterne, er jo, at den kan blive så omfattende, at man kan diskutere, om de pågældende institutioner har redaktionel frihed,” siger han og nævner i den forbindelse også Radio24Syv:

”Hvis man trækker ekstremerne op, kan man jo diskutere, om Radio24Syv er en selvstændig radiokanal, eller om den, fordi dens indhold er beskrevet så detaljeret i lovgivningen, er en politisk styret radio.”

Men det er ikke alene medierne, som bliver mindre fleksible – også politikerne kan komme i klemme ved den øgede regulering.

Fejlgreb kan være svær at løse
”Når man sætter skibe i søen, hvor man er nødt til følge lovgivningens spilleregler, så får man også indskrænket det fremtidige mediepolitiske spillerum. Hvis man f.eks. i forhold til Radio24Syv forestiller sig, at alle politikere bliver enige om, at det faktisk var et fejlgreb at lave kanalen, fordi den eksempelvis ikke har fået nok lyttere eller lignende, og man beslutter sig for, at det skal laves om, så skal man først løse sig ud af en otteårig kontrakt. Det vil uden tvivl blive en bekostelig og kompliceret affære at gøre det," lyder det fra medieforskeren.

"Havde man i stedet ladet DR drive den frekvens, ville det have været meget mindre kompliceret. Det er ikke, fordi det er et argument for, at det er det offentlige, der skal køre det hele. Men Radio24Syv er et eksempel på, at man har bundet sig til noget, hvor man kan risikere, at mulighederne for at lave om på det, er ret begrænsede,” siger Henrik Søndergaard. 

Rapporten er en del af forskningsprojektet MEDIADEM og er skrevet sammen med Rasmus Helles.

- TBC