SBS Radios strategi om at blive landsdækkende på flere kanaler er blevet sat lidt tilbage for en stund.  

Radiohuset, der tæller kanaler som Pop FM, Radio Klassisk, Radio 100 og The Voice, havde indsendt 71 ansøgninger om sendetilladelser på lokalradio - et offensivt forsøg på at få bredere dækning i udkantsområderne. 

Men Radio- og tv-nævnet har givet rent afslag på 49 ansøgniner. Kun i 16 tilfælde fik SBS Radio de sendetimer, de havde søgt om, resten var delvise tildelinger. 

"Vi er selvfølgelig lidt kede af det. Vi havde forventet at få nogle frekvensområder, hvor vi ikke har fået," siger Jim Receveur, der er direktør i SBS. 

"Vi havde selv fundet frekvenserne"
Der blev i udbudsrunden tildelt 8.000 ekstra sendetimer - det skyldes dels, at en række radiokanaler ikke har magtet at udfylde de timer, de fik tildelt ved sidste runde.Men det skyldes også, at en række kommercielle kanaler har identificeret nye frekvenser - altså huller i FM-dækningen. 

Jim Receveur er særligt skuffet over ikke at have fået sendetilladelse de steder, hvor SBS Radio har fundet ud af, at der var ekstra frekvenser at hente. Det gælder især nogle sendere i Odense. Både Pop FM og Radio 100 havde søgt om frekvenser her i Odense.

"Radio- og tv-nævnet anede ikke, at der var ekstra frekvenser der. Vi havde betalt arbejdet for at grave dem frem, men nogle andre fik sendetilladelse der," siger Jim Receveur.

Risikabel alt eller intet-strategi
En af årsagerne til, at SBS Radio har fået forholdsvist mange afslag, er, at radiohuset i de fleste tilfælde har søgt om alt eller intet på de forskellige frekvenser. Radioen har specifikt skrevet i ansøgningen, at kunne den ikke få alle de søgte timer, ville den slet intet have. Det er en logisk fremgangsmåde, da det er vanskeligt at drive kommercielt rentabel radio, hvis man kun har et vindue på en bestemt frekvens. 

Men det er også en risikabel strategi, der øger risikoen for afslag, siger Radio- og tv-nævnets formand, Christian Scherfig. Sagen er, at Radio- og tv-nævnet er forpligtet til at sikre en vis alsidighed i lokalradiodækningen.  

"Det er forståeligt, for det er svært at drive kommerciel radio, hvis man kun har brudstykker af et døgn. Men det betyder også, at hvis der er andre aktører, der gerne vil dele en frekvens, så giver det os mulighed for at sikre større alsidighed i dækningen," siger Christian Scherfig.  

Han siger dog også, at SBS Radio i nogle tilfælde har fået tildelt fulde sendeflader, fordi nævnet også har pligt til at "dele sol og vind lige" mellem de forskellige aktører. Eksempelvis har Radio Klassisk fået en række fulde sendeflader. 

I nogle tilfælde har SBS Radio fået tildelt delvise kanaler. Der skal de nu forhandle med de andre lokale aktører. Endnu er det uvist, om de får "de rigtige timer" - eller om de risikerer at blive henvist til eksempelvis natradio. 

"Fejl at dele frekvenser op"
Generelt er det uholdbart at dele frekvenserne op i timeslots, mener Jim Receveur. For det spænder ben for kommerciel rentabel radio. 

"Jeg synes, at nævnet har begået nogle fejl ved at dele frekvenser op. Det viser sig igen og igen, at det ikke virker. Der er ikke en eneste kommerciel radio, der har haft succes med at dele frekvenser de sidste 20 år," siger han. 

Han mener også, at udbudsrunden af lokalradio skulle gentages oftere. Det ville forkorte perioden med "tom luft", når en lokal aktør dropper at udnytte de tildelte timer. 

Trods afslagene holder SBS Radio fast i planen om at blive mere landsdækkende og stjæle mellem 100.000 og 150.000 lyttere fra DR i løbet af de næste år.

- JHT