SBS Radio angriber DR's greb om de unge

Det nye udvidede SBS Radio er en dværg sammenlignet med hovedkonkurrenten DR's greb om alle lyttere, men SBS kan godt vise sig mere jævnbyrdig blandt de yngre lyttere.
Per Fanefjord Laursen

Før radiofusionen i juni kunne SBS Radio mobilisere en share af al lytning på 9,2 procent og en dækning på to mio. ugentlige lyttere.

Det nye robuste SBS Radio med seks semi-nationale FM-radiokanaler gør nu krav på 12,4 procent af forbruget, og 2,3 mio. personer prøvesmager en SBS radiostation hver uge, svarende til 49 procent af alle danskerne, viser nyeste Gallup-opgørelse.

Efter fusionen er der kun én konkurrent i sigtekornet, DR. Til sammenligning holder alle DR’s FM- og DAB-kanaler en share på 76 procent og en dækning på 3,8 mio.

“Den første målsætning på lyttertal, som jeg har sat mig, er ikke share. Det er, at al kommerciel radio med SBS i spidsen vinder lidt flere lyttere og når op på en dækning blandt de 15-50 årige, der er større end DRs. Det skæringspunkt vil vække opmærksomhed blandt annoncørerne,” siger direktør Jim Receveur, SBS.

Receveur har tilsyneladende sat sig et realistisk mål. Kommerciel radio kan i dag samle knap to mio. lyttere blandt de 15-50 årige hver uge - DR når ud til lidt flere, nemlig 2,1 mio.

Ikke kommerciel dominans
Med seks radiobrands står SBS Radio meget naturligt stærkt på det kommercielle marked. Den kommercielle share er høj, men den nye gruppering sidder ikke massivt på markedet, som også antydet af IUM for nylig.

Blandt de 19-50 årige kan SBS-gruppen “kun” levere en share på 54 procent af al kommerciel lytning. Sagen er, at regionale radiostationer rundt om i landet har ganske godt greb om deres respektive markeder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også