SBS opruster på digital radio

Målrettede nichekanaler og personaliseret radio er det nyeste våben i SBS-arsenalet, som skal kapre lyttere fra DR, DAB og udfordre streamingtjenester som Spotify. Det fortæller administrerende direktør Jim Receveur til Børsen i dag.
Thomas Bo Christensen

Målrettede nichekanaler og personaliseret radio er det nyeste våben i SBS-arsenalet, som skal kapre lyttere fra DR, DAB og udfordre streamingtjenester som Spotify.

Det fortæller administrerende direktør Jim Receveur til Børsen i dag.

”Det er en kæmpe satsning. Vi kigger på, hvordan vi kan indtage den digitale verden,” lyder det fra radio-chefen med henvisning til den nye netplatform, som SBS lancerer, og hvis hovedmål er at gøre SBS større end DR i målgruppen 19-50 år, hvor DR har omkring 150.000 lyttere flere end de kommercielle stationer.

Netplatformen får navnet 'Radio Play' og skal i første omgang tilbyde tre nichekanaler – en 80ér kanal, en kanal med musik skræddersyet og til løb og en kanal rettet til unge – der alle kun kan modtages digitalt på net og mobil.

Derudover giver Radio Play også mulighed for, at man kan skræddersy sit eget miks af musik, nyheder og underholdning, hvormed SBS går i konkurrence med streamingtjenester som Spotify.

Det nye format, der også rulles ud i Danmarks nabolande, lanceres i en beta-version i slutningen af august og officielt i midten af september.

En Gallup-analyse med to år på bagen viser, at 90 procent af lytningen sker på FM; DAB-lytningen udgør 7,3 procent, mens 2,2 procent sker online.

- TBC 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også