Radio24syv gør oprør mod sommergenudsendelser

Næsten alle tv-stationer drosler ned i løbet af sommeren og sparer på ressourcerne ved at sende mange genudsendelser.

Men Radio24syv går den modsatte vej, skriver radioen i en pressemeddelelse. 

24syv skal dog ifølge koncessionen sende 22 orignale timer i døgnet, og må således stort set ikke genudsende.
Per Fanefjord Laursen

Næsten alle tv-stationer drosler ned i løbet af sommeren og sparer på ressourcerne ved at sende mange genudsendelser.

Men Radio24syv går den modsatte vej, skriver radioen i en pressemeddelelse. 

24syv skal dog ifølge koncessionen sende 22 orignale timer i døgnet, og må således stort set ikke genudsende.

Radioen introducerer i stedet flere nye programmer midt i højsommeren.

”Sommeren er en tid, hvor mange har lidt ekstra tid og overskud, hvor radioen kan køre i sommerhuset eller i campingvognen. Derfor benytter vi lejligheden til at introducere fire nye programmer for at imødekomme, at folk som regel har lidt mere tid til overs i sommerperioden,” siger Jørgen Ramskov.

Krig, politik og indvandrere
Der er tale om fire nye programrækker.

I løbet af sommeren vil Huxi Bach sammen med et nyt, men godt gammelt Folketing, prøve at redde dansk politik fra det rene morads.

Fra onsdag d. 18. juli afløser 'Rushys Roulette' programmet 'Bom & Bjerke'.

"Nu er der jo snart gået et år siden at VKO blev detroniseret, og de fleste har efterhånden bemærket, at vi helt er holdt op med at tale om indvandring. Men det er stadig et vigtigt emne, som har de fleste danskeres interesse, og så er det godt debatstof,” siger programchef Mikael Bertelsen.

I fire programmer sætter forfatter, journalist og debattør, Carsten Jensen kritisk fokus på Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan. Carsten Jensen har inviteret både danske og udenlandske gæster, der alle har beskæftiget sig indgående med krigen.

Et fjerde nyt bud er ’Kristian Leths magiske cirkel’.

”Kristian Leth er et stort radiotalent og er dybt optaget af det okkulte og jeg kan godt love, at det bliver nogle spændende timer i hans selskab,” siger Mikael Bertelsen.

Derudover fortsætter Radio24syv de øvrige programmer hele sommeren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også