PopFM vil være landsdækkende

Det nye SBS Radio er samlet set storansøger ved Radio- og Tv-nævnets aktuelle udbud af ledige sendefrekvenser. Det nye SBS Radio afslører klare ambitioner om at få de radiokanaler, der er baseret på lokale sendere, ud til flest mulig lyttere; også i udkantsområderne, hvor der især er ledige sendere.
Per Fanefjord Laursen

Det nye SBS Radio er samlet set storansøger ved Radio- og Tv-nævnets aktuelle udbud af ledige sendefrekvenser.

Det nye SBS Radio afslører klare ambitioner om at få de radiokanaler, der er baseret på lokale sendere, ud til flest mulig lyttere; også i udkantsområderne, hvor der især er ledige sendere.

SBS’ PopFM har søgt tilladelse til at benytte 20 lokale sendere uden for Sjælland, herunder en sender i Odense, viser opgørelse udsendt af Kulturstyrelsen.

SBS’ nyerhvervelse, Radio klassisk, søger at booste sin distribution i kerneuniverset, Storkøbenhavn, og områder udenfor, mens The Voice søger at styrke distributionen i Jylland med flere ansøgninger.

Stort SBS ikke et problem
SBS’ opkøb af New Radio og dannelsen af ét stort samlet SBS Radio med seks radioer vil ifølge MediaWatchs kilder hverken fremme eller hæmme selskabets chancer for at vinde nye sendere.

SBS og New Radio har samlet indleveret et kæmpe antal ansøgninger om hele frekvenser. De søgte imidlertid som konkurrenter, og har i de fleste tilfælde søgt om de samme attraktivt placerede sendere.

Op til nævnet
Det er nu op til Radio- og tv-nævnet at udrede, hvad fem ud af de seks SBS radioer (NovaFM på FM5 er næppe i spil) kan vinde af ny distribution, i konkurrence med andre.

Der er også flere af de regionale radiostationer, der har søgt for at udvide deres sendeområder, f.eks. Radio Sydhavsøerne, Radio ABC, århusianske GoFM og Radio Alfa.

Radio- og tv-nævnet havde ved ansøgningsfristen mandag den 2. juli modtaget ikke mindre end 286 ansøgninger til de ledige sendetimer, der både dækker over hele frekvenser og delesendetid på frekvenser. Se listen over ansøgere her.

Fordelingen af sendetimerne forventes at finde sted på Radio- og tv-nævnets møde den 28. august.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også