Brügger: Vi skal ikke lave snorlige radio

Radio24syv er sat i verden for at eksperimentere og tage chancer - og når man gør det, så sker der fejl og "forbiere".

Radio24syv er sat i verden for at eksperimentere og tage chancer - og når man gør det, så sker der fejl og "forbiere".

Sådan svarer Radio24syv-kanalchef Mads Brügger på kritkken fra Paula Larrain, der i går, tirsdag, kritiserede 24syv for at svigte journalistikken og sende programmer, der "skriger på journalistisk form" og basale interview- og resarchfærdigheder. En kritik, der tidligere er blevet luftet af andre i branchen.
 
"At der er smuttere er et vilkår for den radio, vi gerne vil lave. 24syv skal ikke lave snorlige radio efter bogen, som man lærer det på journalisthøjskolen. Vi er en radio med et svingende humør," siger Mads Brügger.

Vi skal eksperimentere mere
Journalisten Paula Larrain mener, at 24syv burde droppe eksperimenterne og holde sig til mere anerkendte, kvalitetstestede journalistiske formater og desuden skrue ned for fokus på chef-duoen Mads Brügger og Mikael Bertelsen.

"(24syv, red.) er mere optaget af at være originale end af at være driftsikre i forhold til journalistikken, der helst ikke skal dyrke formidleren eller konceptet, men indholdet,” skrev hun i sin medieklumme.

Ikke DR in disguise
Men her er Mads Brügger lodret uenig. 24syv skal eksperimentere mere - ikke mindre. Stationen skal ikke ligne DR-kanalerne. Og det må gerne koste lidt fejl.

"Hvis vi ikke eksperimenterede og prøvede nye former af, ville vi som station være ligegyldige," siger han.

"Vi har da givetvis sendt radio som i den bedste af alle verdener ikke skulle være sendt. Men vi har også sendt radio, som har været noget af det mest utrolige, jeg har hørt - ting, som man ikke ville høre på P1. Sådan er det: Man kommer til at slå nogle æg i stykker, når man laver en omelet," siger Mads Brügger.
  
Ifølge Radio24syvs koncession, skulle sendefladen være færdig og leve op til alle programkrav per 1. maj i år. Er i færdige med at justere nu?

"Det er en proces, der aldrig skal stoppe. Vi har fået tilladelse til at lave genrefornyende og ekperimenterende radio i flere år. Hvis jeg sagde, at nu havde vi fundet formlen for, hvad vi gerne vil sende de næste syv et halvt år, så ville der være noget helt galt," siger Mads Brügger. 
 
Radio24syv har fået tilladelse til at sende taleradio på FM-båndet i otte år,  fra 2011 - 2019. I den periode vil kanalen få et tilskud på 745 mio. kr.

- JHT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også