Radio: Nationale annonceindtægter under pres til januar

Den nye SBS-organisation med seks radiokanaler går efter at sætte sig på flest mulig af de ca. 100 mio. kr., der findes i nationale radioannoncekroner.

Samtidig tegner fremtiden for de lokale/regionale radioers salgsrepræsentation, DDR, usikker til januar, hvor Radio100, Soft og Radio Klassisk træder ud, mens SBS Radio vil tilbyde mediabureauernes høj national nettodækning fra seks nyformaterede radiokanaler.
Per Fanefjord Laursen

Den nye SBS-organisation med seks radiokanaler går efter at sætte sig på flest mulig af de ca. 100 mio. kr., der findes i nationale radioannoncekroner.

Samtidig tegner fremtiden for de lokale/regionale radioers salgsrepræsentation, DDR, usikker til januar, hvor Radio100, Soft og Radio Klassisk træder ud, mens SBS Radio vil tilbyde mediabureauernes høj national nettodækning fra seks nyformaterede radiokanaler.

“Radio SydhavsØernes andel af den landsdækkende omsætning vil sandsynligvis blive påvirket omkring årskiftet, men vil ikke forsvinde,” siger radiochef Kim Nielsen, Radio SydhavsØerne, der dækker Lolland-Falster området.

Undvære nødigt nationale kampagner
Han minder om, at det lokale reklamesalg udgør størstedelen af radioens omsætning, og at regional kommerciel lytning udgør en god bid af den samlede kommercielle lytning.

“Vi er ikke truet på vores eksistens – men selvfølgelig foretrækker vi fortsat at kunne tilbyde reklameplads til landsannoncørerne, og vi tror, at vi også i 2013 sender reklamer for de store annoncører.”

Hans forventning da også, at stationen får et sundt fremtidigt samarbejde med SBS og den nye direktør Jim Receveur.

“Skulle det ikke ende med det, er der også andre muligheder. Pointen er i hvert fald, at hvis man vil nå lyttere på Lolland-Falster, så er Radio SydhavsØerne svære at komme udenom, da vi har en fantastisk dækning i vores lokalområde," siger Kim Nielsen, der også hilser velkommen til en generel udvikling af det kommercielle radiomarked, som SBS har gode muligheder for at være lokomotiv for.

Uklar fremtid for DRR
Radio ABC-direktør Ole Søndergaard erkender også, at fremtiden for de regionale radioers salgsrepræsentation, DDR, umiddelbart er usikker til januar, ligesom direktør Kent Kordt fra den fynske regionalradio ’Klubben’ er usikker på sine nationale annonceindtægter fra januar.

“Jeg er sikker på, at vi har nationale reklamer på vores radiostation også til januar, men om det bliver i et setup, der ligner det fra før 2003 eller noget helt andet, er endnu for tidligt at sige noget om,“ siger Kent Kordt.

I runde tal investerer regionale og lokale annoncører ca. 170 mio. kr årligt i de respektive radiostationer, der dækker deres områder. Det ændres der ikke på, men kampen om de ca. 100 mio. kr. i national annoncering er skærpet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også