Chef-rekruttering til DR's nye radioenhed må vente

DR's nye koordinerende radioenhed, der blev sammensat i april, må vente på én ny samlet chef til efter sommerferien, oplyser kulturdirektør Morten Hesseldahl.
Per Fanefjord Laursen

DR's kulturdirektør Morten Hesseldahl forbliver kontitueret chef for DR’s nye koordinerede radioenhed, der blev oprettet i april.

“Jan Laursen og Christian Ottenheim udgør den daglige ledelse. Det er ikke aktuelt at slå en samlet chefstilling op på denne her side af sommerferien,” oplyser han.

Enhedens mål er en fælles koordinering af musikindhold på fire af DR's radiostationer. DR samlede de musikfaglige mennesker i én enhed, hvor man på en gang kan tage bestik af alle fire radioer.

DR vil sikre, at radioerne bedre komplementerer hinanden, og kan udveksle viden om flow på alle kanalerne og i hvert tilfælde overveje, hvilken radio bedst løser i en given opgave. Der er tale om fælles koordinering af alle playlister og overvejelser af, hvor det ene eller andet nummer ligger bedst. Nogle P3-numre ligger f.eks. bedst på P6, andre pophits befinder sig bedst hos P7.

Dannelsen af den nye enhed havde også flere praktiske gevinster såsom fælles arkiv og almindelige backoffice besparelser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også