Rektor: Medierne bør komme politikerne i forkøbet

I morgen holder Folketingets Kulturudvalg og Retsudvalg høring om medieansvar - herunder om der er brug for skrappere sanktioner og bøder over for medier, der bryder de presseetiskee regler.

I morgen holder Folketingets Kulturudvalg og Retsudvalg høring om medieansvar - herunder om der er brug for skrappere sanktioner og bøder over for medier, der bryder de presseetiskee regler.

I den anledning opfordrer rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Jens Otto Kjær Hansen, i en kronik i Politiken i dag medierne til at tage tråden op selv og gå foran - inden politikerne tvinger dem til det.

"Hvis medierne skal undgå potentielt mere dybtgående indgreb må medierne selv melde ud med stærke og overbevisende bud på, hvordan man undgår, "at borgere, virksomheder, organisationer og myndigheder uretmæssigt hænges ud i medierne", og hvordan de udhængte "af selvsamme medier får oprejsning og bliver renset" for nu at bruge udtryk fra Folketingets beretning. Alle er bedst tjent med, at sikringen af det rette troværdighedsniveau i mediedækningen - og sanktioneringen når det alligevel går galt - sker inden for mediernes egne rækker, og det ønsker alle - inklusive de initiativtagende politikere - vist også skal være tilfældet fremover. Men der skal noget til - og måske mere end medierne kan enes om at levere," skriver Jens Otto Kjær Hansen.

Dybest set er høringen i morgen endnu et af en række symptomer på den tillidskrise, Jens Otto Kjær Hansen ser mellem medierne og offentligheden - og frem for at gøre dalen dybere ved at stille sig på bagbenene, bør medierne gribe muligheden for at generobre tillid og respekt.

"Den egentlige opgave er at få skabt en situation, hvor pressens - for demokratiet livsvigtige - opgave med at holde øje med samfundets sundhed bliver varetaget uden at bruge de manipulerende taktiske kneb, som de medieetiske regler så fint udelukker. ... At gøre en kritisk, men altid etisk korrekt journalistik til standard kan så også være vejen til at genskabe respekt og troværdighed omkring journalistikkens og pressens uundværlige rolle."

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også