Syddanske lægger strategi-proces på FB

Syddanske Medier inviterer lyttere og læsere til åben debat og ping pong om mediehusets 'Strategi 2015' på Facebook.

De kommende fire uger vil Syddanske Medier forsøge at få brugerne i tale på Facebook for at få input til de næste tre års strategi for husets medier, der bl.a. tæller netavisen Jv.dk, lokalradioen Skala FM og dagbladet JydskeVestkysten.

Tiltaget er et led i en generel inddragelse af brugerne i den strategiproces, der er i gang i Syddanske Medier, og som bl.a. også byder på en række læsermøder.

"Hver dag i de næste fire uger kaster jeg på den nyoprettede side et dagens spørgsmål ud til en forhåbentlig helt anden målgruppe end dem, vi har mødt ved vores læsermøder," lyder det fra chefredaktør og adm. direktør Peter Orry, Syddanske Medier, i en meddelelse.

Gruppen kan ses og følges på Facebook-siden her.

- LR

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også