DR giver fuld opbakning til sine DAB-kanaler

DR fastholder sit kampagnetryk for at fortælle lytterne om sine nye digitale radiotilbud.

"Henover året vil vi løbende være synlige med digital radio på DR's tv-kanaler, radiokanaler og web," siger markedsføringsredaktør i DR Peter Sikker Rasmussen til BFE's nyhedsbrev.

Per Fanefjord Laursen

"Sidste år fokuserede vi meget på at lancere kanalerne i deres helhed og fortælle om deres musikprofil, og at der nu var værter på digital radio. I år fokuserer vi på konkrete programmer."

Fra denne uge kører der en kampagne for Album på P6 BEAT. Et program, hvor musiker Kristian Leth og skribent og radiovært Ralf Christensen hver lørdag behandler Verdens Bedste Album grundigt.

P6 BEAT indleder også en promotiontur til Aalborg, Århus og København, hvor værterne i anledning af kanalens etårs fødselsdag spiller musik i forbindelse med koncerter i byerne.

Næste kampagne afvikles i næste uge for 'Nis på P5' med Nis Boesdal og kort derefter kan man møde en kampagne for eftermiddagen på P6 BEAT.

Samtidig vil DR styrke indsatsen med at henvise fra tv til radio.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også