Nordjyske opruster med gratisavis og website til unge

Nordjyskes FM-radio ANR bliver spydspids i husets satsning på at tiltrække flere unge mediebrugere på 17-25 år. Det sker med web- og mobilsitet Anr.dk og den nye gratisavis ANR, der udkommer 40 gange årligt med 16-24 sider i 20.000 eksemplarer på uddannelsessteder, caféer og i busser i Nordjylland.

Nordjyskes FM-radio ANR bliver spydspids i husets satsning på at tiltrække flere unge mediebrugere på 17-25 år.

Det sker med web- og mobilsitet Anr.dk og den nye gratisavis ANR, der udkommer 40 gange årligt med 16-24 sider i 20.000 eksemplarer på uddannelsessteder, caféer og i busser i Nordjylland.

”Vi vil have fat i endnu flere yngre mediebrugere og især blive meget mere værdifulde for dem med indhold, som er interessant og vigtigt for dem. Det vil vi gøre i et samspil mellem de tre mediekanaler radio, online på net og mobil og en trykt avis. På den måde kan mediebrugerne få fat i os, uanset hvor de er, og vi kan blive deres aktive medspiller både i den daglige studiehverdag og i fritiden, hvor den står på kulturoplevelser og fest,” siger chefredaktør Lars Jespersen, Nordjyske Medier, i en pressemeddelelse.

For at bane vej for en tættere tilknytning bliver brugerne involveret i mediernes indhold, der bliver en blanding af udvalgte blogs, artikler og videoer om livet som studerende i landsdelen samt underholdningen især fra morgenholdet på ANR. Så meget indhold i ANR avisen som muligt tilføjes QR-koder, som kan scannes og bringe videoer og bonusmateriale frem på mobilen.

Indtjeningen skal komme fra annoncer, sponsorater og salg af billetter og andre produkter, som er tilpasset målgruppen.

Satsningen, der rulles ud de næste måneder, handler derfor både om  at skabe en stærkere relation til unge mediebrugere og udvikle nye forretningsmodeller, skriver Nordjyske i meddelelsen.

- LR

 


 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også