Tidligere Sky-direktør i vidneskranken

Den nye Sky Radio-sag er i fuld gang. I dag er flere nøglepersoner i vidneskranken, herunder tidligere direktør Kasper Krüger.
Per Fanefjord Laursen

Der har hersket lidt uklare signaler om, hvornår den nye Sky Radio retssag går i gang, men nu står det klart, at der allerede i mandags og onsdags blev afholdt retsmøder, skriver radionyt. 

Under de møder forelagde Sky Radios advokater, advokatfirmaet Kyed & Jybæk, som førte sagen i byretten, og Advokatfirmaet Plesner sagen for retten. Statens advokat, Kammeradvokaten, præsenterede også en såkaldt supplerende forelæggelse.

Fredag er de første vidner for Sky Radio kaldt i vidneskranken. Det er Sky Radios tidligere adm. direktør Kasper Kryger, radioekspert Pierre Soelberg og tidligere chefredaktør for Radionyt.com, Stig Hartvig Nielsen.

Der kommer formentlig flere retsdage ind i næste uge, indtil Sky Radios advokater og Kammeradvokaten kan procedere sagen onsdag morgen den 25. januar.

Sagen i Landsretten handler om det samme, som den sag Sky tabte i Byretten: Sky Radio mener, at den teoretiske dækning kun var 50-60 procent af landet, langt fra de 78 procent, der var den teoretiske dækning opgivet i udbudsmaterialet. 

Sky har stævnet staten for 247 mio. kr., hvorimod staten kræver, at Sky, der lukkede efter to år i 2005,  betaler sin udestående koncessionsafgift på 210 millioner kroner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også