MediaCast: Det tror vi på i 2012
Hvad nyt er der på mediefronten i 2012? Køber Google Facebook? Kommer der en ny WikiLeaks? Kvæler finanskrisen annoncemarkedet? Afføder OL i London en ny form for sportsjournalistik? Bliver apps en kommerciel succes for traditionelle medier?
MediaCast ser denne gang nærmere på de største mediehistorier i 2011 og tager krystalkuglen frem for at spå, hvad der kommer til at rykke i 2012.
Fire mediekyndige giver hver deres bud på, hvad vi skal holde øje med:
CNET-vært Molly Wood fortæller, hvorfor Apple og Steve Jobs har været den største historie i 2011, og hvorfor sikkerhed bliver det vigtigste i 2012.
Radiovært Christiane Vejlø fra 24syv-programmet Elektronista spår, at det fysiske sted bliver omdrejningspunktet for det næste gennembrud i online-tjenester.
Medieanalytiker Per Fanefjord Laursen fra MediaWatch vurderer, at broadcast står til at få en lussing i 2012, dog ikke radio.
MediaWatch-redaktør Louise Reseke ser et mobilt gennembrud i det nye år, hvor fokus skifter fra Ipad/tablets til smartphones.
Hør MediaCast i player'en her på siden eller hent MediaCast i iTunes.