De programmer, 24syv skal sende fra 1. november, vil i høj grad blive tilrettelagt og til dels produceret eksternt hos uafhængige programleverandører.

Radioen skal mindst købe 20 procent ude, som del af koncessionsbetingelserne, men det kan blive langt mere, lyder signalet fra ejerne. Kun nyhedsredaktionen skal ifølge koncessionen indlejres internt.

Stor udlægning vil gøde nyt produktionsmiljø
24syv har planer om at sende mange programmer i mange genrer, men radioen får kun 30-40 medarbejdere, hvoraf en pæn andel bliver egentlige nyhedsjournalister, teknikere og back office - som analyse, marketing, administration, m.m. Det synes sikkert, at programledelsen vil skulle udbyde opgaver til mange forskellige produktionsselskaber og enkeltpersoner – herunder til sine ejere, Berlingske Media og People Group.

“Alle vil kunne byde ind på opgaver til markedspris,” siger koncerndirektør Lisbeth Knudsen, Berlingske Media.

I dag køber DR stort set ikke radio ude i byen, men 24syv vil få en rolle med at opdyrke et marked for små private producenter, spår hun.

“Der skal gang i de kreative folk, og mange har allerede ytret ønske om at bidrage,” siger Lisbeth Knudsen, der ser en god mening i at gøde jorden for et privat produktionsmiljø for radio, som det findes på tv.

“Jeg tror, at nye producenter vil opstå, efter 24syv lanceres - der er meget få nu,” supplerer kreativ direktør Jakob Kvist - repræsentant for den anden ejer, People Group.

Nye korrespondent definitioner
Én af mange ydelser, der skal købes, er udlandsdækning. Det er tænkeligt, at Berlingske Media vil tilbyde sit net af journalister placeret i storbyer over hele verden, indikerer Lisbeth Knudsen, men andre leverandører er mulige.

“Jeg tror, vi kan redefinere definitionen af en korrespondent,” siger Jacob Kvist. 24syv får næppe fastansatte udsendte medarbejdere - med pensionsordning og det hele, antyder han.

Hvad koster journalistik og lydproduktion
24syvs rolle som storkunde for mange selvstændige journalister og kreative kræfter åbner et ømtåligt emne: Prissætning.

For det første er køber og sælger i mange tilfælde på herrens mark, fordi markedet, sammenlignet med tv, er beskedent og ubeskrevet. Dertil kommer, at EU for at godkende FM4-udbuddet har krævet total gennemsigtighed, så det sikres, at der handles til markedspris. Radioen må ikke købe ind hos Berlingske Media til opskruede priser.

En relevant problematik, da 24syv uden tvivl ender med at købe en god bid af sit indhold hos sin produktive journalistiske ejer - Berlingske Media. Koncernen har en regulær indtjeningsmulighed på projektet, når den i en vis udstrækning kan gensælge journalistiske ydelser, der allerede er betalt.

“Om prissætning af ydelser vil jeg sige, at radioens opgave er ikke at tjene penge. Omvendt vil den købe ind til en fair pris, for at få mest og det bedste ud af sine programbudgetter,” siger Lisbeth Knudsen.

Lær af DR
Programledelsen på 24syv – og leverandørerne - behøver dog næppe famle i totalt mørke.

Godt nok står der ikke en facitliste på hylden for prissætning af programmer, research, interviews og korrespondent-indslag, m.m., man kan slå op i, erkender partner og medieekspert John G. Sørensen, PwC, men der findes andre metoder.

“Mange virksomheder opererer med at skulle prissætte ydelser, hvor der ikke lige eksisterer en færdig prisliste. DR har eksempelvis modeller for udregning af, hvad ting koster. Det skulle nok værre muligt for 24syv at vurdere, hvad det koster at producere en given ydelse fra en leverandør - plus en fortjeneste på arbejdet - og så ramme en passende pris.”