Rørbye Rønn: Mennesker og Medier er fremragende

DR's nye generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, fremhæver Lasse Jensens medieprogram på P1 som en af sine programfavoritter.

Generaldirektør Maria Rørbye Rønn hører til 'Mennesker og Mediers'  faste lytterskare på P1.

"Jeg synes, at Lasse Jensens radioprogram 'Mennesker og Medier' er fremragende. For mig er det eksempel på et program, hvor hobby og arbejde smelter sammen. Medier er selvfølgelig relevant for mig arbejdsmæssigt, men jeg synes også, at det er utrolig spændende. Det handler også om vores samfund og vores demokrati," siger Maria Rørbye Rønn i Berlingskes 'Kulturprofilen'.

Maria Rørbye Rønn fremhæver endvidere DR's Koncertsal som en billede på DR's brede faglige palette - og afslører, at hun hører til gruppen af danskere med en svaghed for svensk pop.

"Lige før jul overværede jeg et par koncerter i DR's egen koncertsal. Jeg var til Händels Messias og til pigekorets julekoncert. Det var to gode og inspirerende oplevelser, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på mangfoldigheden i DR. Tænk at vi også har en medarbejdere, der på den måde brænder for musikken. Det gjorde mig utrolig stolt. Jeg har selv en meget bred musiksmag og kan også godt lide at høre musik, når jeg står derhjemme og laver mad. Der er det mere svensk popmusik, jeg lytter til," siger generaldirektøren.

Der er reception for Maria Rørbye Rønn i dag i DR kl. 14.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også