Fyringer hos SBS Radio

SBS Radio neddrosler sin programredaktion med to en halv årsværk for at reducere omkostningerne.
Per Fanefjord Laursen

SBS Radio neddrosler programafdelingen for at reducere i omkostningerne.

SBS Radios direktør Frederik Meyer oplyser til MediaWatch, at radioselskabet er nødt til at fastholde fokus på, hvordan man organiserer sig bedst muligt. Det gælder både programmæssigt og økonomisk.

”Det medfører i denne omgang en ny sammensætning i programafdelingen. Vi har besluttet at gennemføre en omstrukturering af programafdelingen, som samtidig har medført nedlæggelse af to stillinger samt en deltidsstilling,” siger Frederik Meyer,

Ifølge MediaWatchs oplysninger gik det ud over ansatte tilknyttet NovaFM – SBS’ hovedbrand.

”På trods af det har vi stadigvæk en stærk grund til at tro, at vi kan fortsætte den positive udvikling som SBS Radio har haft i den seneste tid,” siger Frederik Meyer.

Han peger blandt andet på, at det nye PopFM-brand på kort tid har tiltrukket en pæn ugentlig nettodækning, helt op til en halv mio. lyttere, siden lanceringen for seks uger siden, som styrker SBS Radios samlede share og kommercielle styrke.


 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også