Nova FM størst

Nova FM har overtaget pladsen som Danmarks største kommercielle radiostation efter 100FM.

Radio 100FM's nedtur betyder optur for SBS Radio, der tæller radiostationerne Nova fm og The Voice.

Fra september (uge 39) til december (uge 53) i 2009 er SBS Radios samlede kommercielle share vokset fra 28,2 til 40,3. Det skriver SBS Radio i en pressemeddelelse.

I december måned rundede Nova fm som den første kommercielle radiostation 1,6 millioner ugentlige lyttere og med Radio100 FM's lyttertab er Nova fm nu Danmarks største kommercielle radiostation.

Tal fra Gallup Radio Meter viser, at Nova fm i uge 53 havde en kommerciel share på 26 (12 år+) - mens Radio 100FM på andenpladsen mønstrede en share på 18,9.

I Københavnsområdet har Radio 100FM dog fortsat flere lyttere end Nova fm, men ikke så mange som SBS Radios The Voice, der sidder tungt på lytningen i hovedstadsområdet.

"Vi er rigtig glade for at se den meget positive udvikling for begge vores radiobrands. Tallene bekræfter, at vi har gang i det rigtige og at flere og flere danskere foretrækker vores brands. Det er godt at starte 2010 på denne måde," siger direktør for SBS Radio, Frederik Meyer i meddelelsen.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også