Dan Rachlin i nyt radioshow

Dan Rachlin er snart igen aktuel som radiovært efter sin afgang fra Nova FM. 20. september går han i luften med talkshowet 'Helt ærligt' på Radio Nord.
MediaWatch

Dan Rachlin var blandt de medarbejdere på Nova FM, der måtte finde nye job, efter drastiske nedskæringer på radiostationen. Nu bliver han igen radiovært, denne gang på lokalradioen, Radio Nord, fra 20. september.

Her skal Dan Rachlin være vært på et to-timers talkshowet 'Helt ærligt', med kendte mennesker. De første gæster bliver Paprika Steen, Bent Fabricius-Bjerre og Martin Brygmann.

"Helt ærligt… så er det lige sådan et program, jeg har drømt om at lave. Jeg forbereder ikke ti spørgsmål, men møder op med en mikrofon, og så er det planen, at jeg vil tale mig tæt på et kendt menneske på en hyggelig måde. Jeg vil forsøge at få en relevant snak om livet, drømmene, ambitionerne, kærlighed, humoren, sex, børn og job," siger Dan Rachlin ifølge radionyt.com.

Dan Rachlin har tidligere arbejdet på The Voice, P3, Kanal 2 og Radio Uptown.

- TBH



 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også