100FM er blevet en dominerende faktor

Radio 100FM har trods højlydte klager over arbejdsbetingelserne øget sin kommercielle share betydeligt til 31,4 procent i første halvår.
Per Fanefjord Laursen

Radio 100FM er den radio, der klager mest over de politiske arbejdsbetingelser, men radioen er samtidig suverænt det stærkeste enkeltstående brand, der endda står styrket i år som følge af udvidet distribution.

Det viser en status på de kommercielle lytterandele (21-50) i første halvår, der samtidig indikerer hvordan den svindende andel af annoncekroner til radio fordeles. Det nationale radiomarked er faldet 30 procent i år ifølge DRRB.

Om den regionale/lokale omsætning også er ramt er uvist, men samarbejdet af større regionale kommercielle radioer, Det Danske Radiobureau, står svækket som national reklameudbyder.

Opgørelsen afslører også, at NovaFM har en lav share set i lyset af sin nationale distribution, og at SBS Radio har langt bedre fornemmelse for programmering og distributionsudvidelse til den 25-årige Voice.  NovaFM er dog inde i en udvikling, hvor man i 2. kvartal arbejder sig op mod 19 procent.

Det er forsat svært at drage de helt store konklusioner om markedsudviklingen og styrkeforholdet, fordi man i sammenligningen mellem 2008 og 2009 løber ind i, at en stor aktør skiftede brand i efteråret 2008, nemlig da TV 2 Radio blev til Nova FM.

Shareudvikling mellem udbydere af national reklame 
                                                2008  2009
Det Danske Radiobureau   70     70
SBS Radio                             13     30
TV 2 Radio                             17      0

Kilde: Gallup Radiometer, Mediaedge:cia.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også