P2 nyder medvind

Smal public service radio er inde i en god periode, mens Nova FM spiller mere marginal rolle i det samlede billede.
Per Fanefjord Laursen

P1 og P2 er inde i en stærk periode med let stigende share blandt hele befolkningen (12+).

På P2 var det særligt to udsendelser i uge 47, der gjorde sig bemærket; 'Jensen på P2' og 'Amadeus'. 'Jensen på P2', der bliver sendt mandag-fredag havde en god uge med et dagligt lyttertal på 67.000. Gennemsnittet for resten af året har været 48.000. 'Amadeus' i hverdagene havde et dagligt lyttertal på 93.000, mod årsgennemsnittet: 76.000.

Da P4 og P3 ikke er indstillet på at afgive markedsandele, gør det ondt på de kommercielle.

Nova FM når et lavpunkt i uge 47 med kun 3,9 procent og er blevet en temmelig marginal spiller i det store billede.

Nova FM foretrækker selv at betragte verden baseret på nettodækning, som også er ganske flot. 10 uger efter lanceringen ligger man stabilt med 1,3 mio. ugentlige lyttere. Sammenligner man Nova FM med TV 2 Radio i den periode, hvor denne både havde værter og reklamer, uge 2-17, havde TV 2 radio i gennemsnit 1.074.000 ugentlige lyttere, skriver radioen i en pressemeddelelse.

Programchef for NOVA FM, Niklas Norden, siger:

"Langtidsholdbar succes i radio tager tid, og derfor har vi valgt at starte NOVA fm op stille og roligt. Her i lanceringsperioden fokuserer vi på den bedste musik og dugfriske nyheder. Derefter bygger vi Nova FM op, skridt for skridt. Den 1. december starter Jonas Gülstorff som eftermiddagsvært mellem kl. 15-18. Lyttertalsudviklingen kører helt ifølge planen, og jeg er meget tilfreds med, at vi har haft ugentlig dækning på over 1,3 millioner lyttere i de sidste par uger. Det er et godt bevis på, at vores målrettede strategi fungerer".

Ringe dækning
Hos konkurrenten Radio 100FM er man træt at de ugentlige dommedagsprofitier om kommerciel radio – også i disse spalter. Problemet for kommerciell radio er ikke indhold, men på 20. år noget så banalt som distribution:

”I dag dækker vi ca. 40 procent, Nova FM dækker ca. 80 pct., mens DRs radioer dækker 4x100 procent. Med en replanlægning kan samme gode dækning fås til de kommercielle kanaler,” siger Jim Receveur.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også