Medarbejdere forlader Nova FM

Flere værter forlader Nova FM. Senest er eftermiddagsværten Florian Fastina stoppet.
Ole Enggaard

Inden for kort tid har Nova FM mistet tre værter og to producere. Senest har eftermiddagsvært på Nova FM, Florian Fastina, med øjeblikkelig virkning stoppet samarbejdet med radioen. Bruddet skyldes, i følge Florian Fastina, radiostationens koncept.

"Jeg er træt af den stramme afvikling med en rotation af ganske få musiknumre og stort set ingen dialog med lytterne," siger Florian Fastina, der oplyser, at han ikke er ene om at forlade Nova FM. Han nævner blandt andre værterne Mikkel Falk (tidligere P3) og Tina Madsen (tidligere Sky Radio) samt producerne Ninette Birck og Mikkel Ais.

Producer og redaktionschef Ninette Birks opgave var ellers at sammensætte et morgenhold, som hun gjorde det med stor succes for Radio100 FM.

Mikkel Ais' kontrakt er udløbet. Det har hele tiden været planen, at han skulle stoppe, oplyser Nova FM.  Derudover afløses Florian Fastina af Jonas Gülstorff den 1. december.

Nova i tal
I følge TNS Gallup Radio-Meter havde Radio Nova i uge 45 en samlet share af radiolytning på 6,6 procent blandt de 12 til 50 årige. Til sammenligning havde
Radio 100 FM en share på 9,9 procent.

Nova FM gik i luften 8. september kl. 15.00, hvor den afløste TV 2 Radio. Stationen ejes af SBS (80%) og TV 2 (20%). TV2 betaler, i følge aftalen, den årlige koncessionsafgift på kr. 23 mio. og leverer nyheder og aktualitetsprogrammer.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også