Uklart om Nova FM lever op til sendetilladelse

Nova FM er bagud med levering af de nyhedstimer, som koncessionen på kanalen kræver, og står dermed med et stort potentielt problem.
Per Fanefjord Laursen

Den 28. april fyrede TV 2 medarbejderne på TV 2 Radio bortset fra en lille nyhedsstab. Siden da, frem til 7. september, har TV 2 Radio sendt færre nyhedstimer og ingen magasinprogrammer.

Koncessionsindehaveren, der nu er SBS og TV 2 i fællesskab, er således bagud med levering af de krævede programtimer: nyheder og magasiner. Fra den 8. september blev radioen til SBS' Nova FM

Public service-kravene består blandt andet i, at stationen skal sende mindst 1000 timer om året og et dagligt magasinprogram. De 1000 timer kan fordeles på årsbasis, men magasinprogrammet skal sendes dagligt.

Ingen ved, hvor meget stationen er bagud, og det endelige regnskab gøres først op, når året er omme. Radioen skal først nogle måneder inde i 2009 indlevere en rapport til Radio- og Tv-nævnet, i stil med den public service-rapport DR og TV 2 afleverer.

Radio og tv-nævnets formand Christian Scherfig er godt klar over, at Nova FMs efterslæb er et uafklaret, potentielt besværligt emne.

TV 2 Radio har netop afgivet en udtalelse om deres opfyldelse af aftaleforpligtelser til og med 1. juli 2008. Denne udtalelse er til behandling på det kommende Nævnsmøde.

Christian Scherfig vil kun oplyse til MediaWatch, at han først derefter vil give en officiel kommentar om status på Nova FMs koncession. 

MediaWatch har uden held forsøgt at få en kommentar fra Eric Hansen, der er direktør for hele SBS Radio og for Nova.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også