Røgslør over TV 2 Radios redningsplan

Hollandske Sky-topchefer har besøgt TV 2 Radio, men spekulationer om Sky Radios interesse i den nødlidende TV 2 Radio afvises.
MediaWatch

Hollandske Sky-topchefer har besøgt TV 2 Radio, men spekulationer om Sky Radios interesse i den nødlidende TV 2 Radio afvises.

MediaWatch skrev i torsdags, at Sky Radio A/S og en delegation af hollændere aflagde besøg hos TV 2 Radio som led i bestræbelserne på at finde en løsning for radioen.

Hvem interessentgruppen er, er svært at få at få hold på, men Kasper Krüger blev set i selskab med Sky Radios hollandske topchef Martin Banga.

På den baggrund vurderede MediaWatchs gode interne kilder på radioen, at der var sondringer i gang om en handel i gang mellem TV 2 Radio, staten og Sky Radio, der kunne opløse den retssag, som verserer mellem Sky Radio og den danske stat.

Kasper Krüger afviser, at Sky Radio ligger i forhandlinger med TV2 Radio om muligheden for at overtage koncessionen mod at retssagen droppes af begge parter.

"Det er en juridisk umulighed og bygger på en misforståelse," understreger adm. direktør Kasper Krüger, Sky Radio A/S.

Direktør Merete Eldrup har oplyst, at én af løsningerne på hendes bord er at drive radioen videre, men med stærkt reducerede omkostninger. Andre af Mediawatchs kilder omkring TV 2 Radio oplyser til Mediawatch, at Kasper Krügers besøg gik på, at TV 2 ville ansætte ham som direktør for et trimmet radioprojekt.

Kasper Krüger vil ikke kommentere på sin egen rolle, men oplyser dog, at han, ved siden af stillingen hos Sky Radio A/S, fungerer som konsulent for andre medievirksomheder. Det var i denne egenskab, at han var hos TV 2 i sidste uge.

TV 2s ledelse har ønsket at trække på hans erfaring og viden om det danske radiomarked til at kaste lys over forskellige modeller for radiokanalens fortsatte drift.

Sky Radio A/S fastholder sagen og afventer dommen. Der forventes dom i sagen den 8. maj i år. Ikke den 14. som tidligere oplyst af Radio- og tv-nævnet

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også