Public service brug af 'nye tjenester' kan være i fare

Hvis public service-institutionerne ikke overbeviser EU om, at de bidrager til udviklingen af nye medieplatforme, overhales de af private aktører.
Tine Brødegaard Hansen

Hvis public service-institutionerne ikke overbeviser EU om, at de bidrager til udviklingen af nye medieplatforme, overhales de af private aktører.

Det er professor Frands Mortensens påstand i sit forskningsprojekt, der afsluttes i løbet af foråret.

Hvis ikke EU anerkender, at public service-institutionerne ønsker at hoppe med på den multimediale vogn, får de kommercielle tv- og radiostationer et stort forspring.

Og netop de private, kommercielle medieaktører har klaget til EU-kommissionen over konkurrencen på 'nye tjenester' fra statsunderstøttede konkurrenter.

De er især utilfredse med, at public service-opgaven defineres for upræcist, "at adskillige af de nye tjenester ikke skal løses som en public service-opgave men på markedspræmisser; og at der sker krydssubsidiering og ulovlig anvendelse af statsstøttemidler til at løse de nye opgaver."

Særligt de nordvesteuropæiske lande har ifølge Frands Mortensen taget udfordringen op og kastet sig ind i internet og sms-aktiviteter. Det sker for at bevare eller forsvare deres position som befolkningens primære "informations- og oplevelsesformidlere".

Frands Mortensen finder det for tidligt at udtale sig om evt. konklusioner, men i projektbeskrivelsen hedder det at EU-Kommissionen og Generaldirektoratet for konkurrence indtil videre har vist stor forståelse for klagernes synspunkter, men de endelige afgørelser foreligger ikke og nye sager er på vej, muligvis også mod TV 2-regionerne og DR.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også