Podcast genopstår på Heartbeats efter tre års dvale

”Jeg havde egentlig regnet med, at podcasten var død og begravet, men hver uge kommer der folk op til mig og spørger, hvornår der kommer nye afsnit,” lyder det fra værten.
Foto: Rita Kuhlmann
Foto: Rita Kuhlmann

Efter tre års pause genopstår podcasten ”Bernaise er dyrenes konge” med Martin Kongstad som vært. Det skriver Aller Media i en pressemeddelelse.

Programmet, der udkom for første gang i 2014 på hedengangne Radio24syv, udkommer igen på Heartbeats som podcast fra den 27. december.

”Jeg havde egentlig regnet med, at podcasten var død og begravet, men hver uge kommer der folk op til mig og spørger, hvornår der kommer nye afsnit. Jeg har også altid selv været glad for at lave den, så jeg er virkelig glad for, at vi kan lave en helt ny sæson. Og podcasten er bestemt ikke blevet mindre relevant, når man tænker på den madrevolution, som Danmark har oplevet de seneste år,” udtaler Martin Kongstad i pressemeddelelsen. 

Konceptet vil fortsat være, at Martin Kongstad taler med en række kendte mennesker, og at skuespiller Claes Bang speaker en restaurantanmeldelse. Blandt gæsterne i den nye sæson er Søren Gericke, Eva Ravnsbøl og Rasmus Kofoed.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også