Advokat: Louds overtagelse af Radio24syvs facebookside kan være brud på lovgivning

Der er tale om potentiel vildledning af følgerne, når Radio Loud overtager Radio24syvs facebookside i forbindelse med navneskiftet til 24syv, mener advokat med speciale i markedsføring. Programdirektør mener ikke, det kan komme bag på følgerne. 
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Som MediaWatch skrev mandag, bytter Radio Loud sin egen facebookside med knap 5.000 følgere ud med Radio24syvs gamle facebookside, der har over 135.000 følgere i forbindelse med kanalens navneskifte til 24syv fra nytår.

Men det kan være i strid med markedsføringsloven, vurderer advokat Heidi Højmark Helveg over for DR.

"Min vurdering er, at gennemsnitsfølgeren vil føle sig vildledt, og dermed er der en potentiel overtrædelse af markedsføringsloven," siger Heidi Højmark Helveg, der bl.a. er specialiseret i markedsføringsloven.

På Radio Loud siger programdirektør Simon Andersen, at det ikke er faldet ham ind, at der kan være en problemstilling på det punkt, og at han tror, de fleste er klar over, at Loud bliver til 24syv.

Over for MediaWatch begrundede Simon Anders mandag overtagelsen med den øgede rækkevidde:

"Det er, fordi vi prøver at lave 24syv, der havde et stort antal følgere, som vi forsøger at få ind i vores verden og se, om vi kan få vækket dem igen. Det er jo en kæmpe gave til os, som vi håber, baner vejen til lyttere og til folk, der vil høre om det nye 24syv," sagde Simon Andersen.

Loud overtager Radio24syvs facebookside med 135.000 følgere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også