Ny Loud-direktør vil gøre op med "ekskluderende" snak om målgruppe

Simon Andersens forgænger på posten som programdirektør på Loud har siden kanalens undfangelse understreget, at Louds målgruppe er de 15-32-årige. Men det har været ekskluderende, lyder det fra afløseren.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Ungdomskanalen på DAB skal ikke kun være for landets yngre lyttere, men både i teori og praksis være for den samlede flok af borgere født i 1980 og senere, siger Simon Andersen, der for få uger siden afløste programdirektør Ann Lykke Davidsen på posten hos Loud, i et interview med Politiken

Han uddyber, at Ann Lykke Davidsens kommunikation omkring målgruppen, der også er gennemgående i Louds public service-redegørelse, har haft en uønsket effekt - og det vil Simon Andersen have gjort op med.

"Min forgænger, Ann Lykke Davidsen, har hele tiden sagt 18-32 år (15-32 år, red.), og det har hun gjort, fordi hun har tænkt, at de gamle nok fulgte med. Det har de så ikke gjort. Og derfor prøver jeg at kommunikere på en anden måde. For jeg synes Louds måde at tale om det her på, har været ekskluderende," siger Simon Andersen til Politiken.

Baggrunden for interviewet er, at DK4-direktør Stig Hasner tidligere på ugen over for MediaWatch kritiserede, at Loud har ændret sin kommunikation omkring, hvem radioen vil henvende sig til fra at være de 15-32-årige til at være de 15-44-årige. Kritikken er knyttet til, at det i hans optik skulle være for langt fra den ansøgning, som Loud vandt DAB-udbuddet på baggrund af - over bl.a. DK4's konkurrerende bud.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også