Indslag med Nynne Bjerre Christensen: Asger Juhl om Den Uafhængige - er der behov for mere morgenradio?

Podcast. På mandag går en ny morgenradio i luften, men hvad er det for en plads, Den Uafhængige Morgen vil udfylde og hvordan? Nynne Bjerre Christensen har stifter og vært Asger Juhl i studiet.
Foto: Philippe Jessen
Foto: Philippe Jessen

Morgenfladen bliver en times live morgenradio rigere fra mandag, når Den Uafhængige går i luften kl. 7 med seks faste værter og ambitioner om "kritisk, nysgerrig og levende" morgenradio.

Bag initiativet står den tidligere morgenvært på Radio24syv Asger Juhl og med sig har han bl.a. et hold på fem øvrige faste værter.

Men hvordan banker man lige et dagligt live morgenprogram på benene, og er der overhovedet brug for konkurrence om de morgenfriske radiolyttere og den tidlige aktualitetsradio? Hvem skal lytte, og hvem skal betale?

Det stiller vært Nynne Bjerre Christensen skarpt på i ugens podcast, hvor Asger Juhl er gæst.

Podcasten Indslag udkommer hver fredag kl. 14 og bestyres på skift af journalist og forfatter Adam Holm, arkitekt og tv-vært Ane Cortzen, digital analytiker og direktør Christiane Vejlø samt journalist og vært Nynne Bjerre Christensen.

Indslag er tilgængelig på alle podcastplatforme inkl. Itunes, Google Podcast, Spotify og Podcast Addict samt på mediawatch.dk og i MediaWatch' app. Du kan downloade vores app og lytte med gratis her til IOS og her til Android.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også