Bauer Media går i luften med ny musikkanal på DAB+
![Sanger og sangskriver Mike Tramp bliver vært på rockkanalen Planet Rock på DAB+, som Bauer Media nu ruller ud i Danmark](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article12905396.ece/ALTERNATES/schema-16_9/20210306-204230-L-1920x1079we.jpg)
Bauer Media går fredag i luften med endnu en musikkanal på DAB+. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Den nye kanal hedder Planet Rock og er en dansk udgave er radioformat af samme navn i Storbritannien, hvor Bauer Media også er en stor spiller på det kommercielle radiomarked.
Laneringen sker efter et år, hvor radiolytningen i biler og på arbejdspladser er faldet i kraft af mere hjemmearbejde, skriver Bauer. Men udsigten til genåbning og mere normale pendlermønstre giver mod på lanceringen, siger adm. direktør Jim Receveur.
"Lytningen stiger igen og med DAB+ som standard i alle nye biler, forventer vi, at der kommer endnu mere digital lytning," siger Jim Receveur i meddelelsen.
Planet Rock skal i Danmark supplere Bauer Medias anden rockkanal My Rock, som blev lanceret i 2013 og har over 150.000 lyttere ugentligt ifølge Gallups lyttertal.
Kanalen, der spiller klassisk rock fra 70’erne og til 90’erne, har bl.a. rocknavnet Alice Cooper og den tidlgiere forsanger i White Lion og før da Mabel, Mike Tramp, på værtsholdet.
Planet Rock bliver ikke landsdækkende på DAB+, men tilgængelig i Storkøbenhavn og Østjylland, samt digitalt i appen Radioplay og på radioplay.dk.