Loud-redaktør skifter til Børsen

Ny redaktør på Børsens weekend-sektion kommer fra en kortvarig ansættelse som kulturredaktør for den nye ungdomskanal Radio Loud.
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

1. august tiltræder Chris Pedersen jobbet som redaktør for Børsens weekend-sektion efter syv måneder som Radio Louds kulturredaktør. Det skriver Kulturmonitor med henvisning til Fashion Forum.

"Radio Loud har været et af de vildeste projekter i mit arbejdsliv, og jeg er vildt stolt over at have været en del af holdet bag udviklingen og lanceringen af en ny radiokanal med så mange seje journalister og nye stemmer, som jeg slet ikke er i tvivl om kommer til at sætte deres præg på fremtidens mediebillede. Jeg har dog længe gerne villet tilbage til de trykte medier, og derfor slog jeg til, da jeg fik tilbuddet om et job på Børsen," siger Chris Pedersen til Fashion Forum.

Inden sin ansættelse på Radio Loud var han ansat i DR som tv-vært og tilrettelægger på DR K. Forinden har han siddet i chefredaktørstolen på magasinet Cover Man, været redaktør på Cover, moderedaktør på Euroman og har skrevet for bl.a. Politiken og Berlingske.

Hos Børsen bliver Chris Pedersen afløser for Christina Zemanova, der i maj blev præsenteret som chefredaktør for Modemagasinet In, som Aller Media udgiver.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også