DR vil styrke podcasttilbuddet - især til unge

Podcast er gået fra niche- til massemedie, og derfor skal området udbygges, siger DR's nye radiochef. Sammen med en arbejdsgruppe brygger hun på en plan for hvordan, og som skal præsenteres i efteråret.
Foto: Uffe Weng/DR
Foto: Uffe Weng/DR

DR er på vej med en ny podcaststrategi, der skal udvikle tilbuddet især til de unge. Det skriver DR Kommunikation.

"Vi vil gøre alt for, at DR’s flow-kanaler forbliver stærke, mens der er plads til forbedring på podcastområdet. Podcast er nu et massemedium, som over en fjerdedel af befolkningen bruger hver uge, og DR vil gerne producere flere podcasts, end vi gør i dag," siger DR's nye radiochef Anette Kokholm, der sammen med en arbejdsgruppe er i gang med at udvikle en strategiplan for fremtidens podcasts fra DR.

Hun uddyber, at planen både indebærer tilgang til publicering, distribution og indholdet, der både skal være til det "nørdede" og specialiserede og det brede som "Mads og Monopolet", der er født på flow-radio, men er den mest dowloadede podcast i landet.

DR står for hovedparten af de mest lyttede podcasts i dag, hvis man kigger på den officielle liste fra Dansk Podcast Index. Her udgør DR 16 ud af de 20 mest lyttede.

Strategiplanen for DR's fremtidige podcasttilbud skal præsenteres i løbet af andet halvår.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også