Radio Loud har svært ved at trække lytterne til sig

DAB-kanalen for unge kunne i sidste uge tælle 3000 lyttere. Ifølge målingen fra Kantar Gallup var antallet af lyttere i aldersgruppen 15-50 år for lavt til at kunne registreres.
Foto: Loud PR
Foto: Loud PR

Efter godt halvanden måned i æteren er den digitale ungeradio Radio Loud igen dalet til et niveau i lyttertal, der er for lavt til at kunne registreres af Kantars Gallups Radiomemeter. Det skriver Berlingske.

Samlet kunne DAB-radioen tælle 3000 lyttere i uge 20, men i aldersgruppen 15-50-årige blev der ikke registreret nogen lyttere. Tilsvarende gjorde sig gældende i uge 19, efter kanalen i uge 17 nåede sit hidtil højeste niveau med 4000 lyttere på mellem 15 og 50 år og samlet 21.000 lyttere. Adm. direktør Ann Lykke Davidsen har ikke ønsket at kommentere på lyttertallene over for Berlingske.

Radiometer-målingen bliver udreget på baggrund af et repræsentativt lytterpanel på ca. 1400 deltagere, som registreres som lyttere, når der er tændt for en radiokanal i fem minutter. Derfor skal der også tages visse forbehold for de manglende udslag i Radio Louds lyttertal.

Radio Louds målgruppe ligger i aldersspændet på mellem 15 og 32 år. Kanalen gik i luften 1. april som DAB-kanal med dertilhørende livestream på internettet. Ifølge Kantar Gallups Radiometer lytter 27 pct. af unge mellem 15-31 år til DAB-radio ugentligt.

Der findes ikke tal for, hvor mange unge der ejer deres egen DAB-radio. Men ifølge Danmarks Statistik er der en DAB-radio i 31 pct. af de danske husstande.

Medieforsker: 27 pct. af unge lytter til DAB – men tænder måske ikke selv

Radio Louds lyttertal kryber opad på DAB 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også