Analyse: Bureauernes overskud styrtdykkede i 2012

Reklamebureauerne er stadig mærket af finanskrisen og især ramt på indtjeningen, konkluderer brancheanalyse fra Berlingske.

Trods positive takter i 2011 er reklamebranchen fortsat hårdt presset på forretningen, viser en brancheanalyse fra Berlingske Research.

Fra 2011 til 2012 faldt bureauernes omsætning med en femtedel, og bundlinjen skrumpede 41 procent.

Ifølge brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation lider branchen stadig under, at virksomhedernes marketingbudgetter er blevet beskåret som følge af finanskrisen.

"Det er jo et markant fald, der først og fremmest skal ses som et udtryk for, at branchen stadig er i efterdønningerne af krisen. Men jeg oplever samtidig, at branchen er inde i en transformation, hvor man flytter sig hen imod at blive endnu stærkere på rådgivningssiden. Og sådan en redefineringsproces koster altså på resultaterne," siger Tine Aurvig-Huggenberger, formand for brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation i en kommentar til tallene til Berlingske.

Reklamebranchen er generelt konjunkturfølsom, i 2011 havde branchens indtjening og omsætning pil opad, men den udvikling er altså vendt i 2012.

Det fem største overskud landede bureauerne Aegis Media Danmark, AdPeople, Omnicom Media Group, Envision Reklamebureau og DDB Copenhagen i 2012 ifølge analysen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også