Malene Birkebæk stopper som Carat-direktør

Efter knap et år i stolen stopper Malene Birkebæk som adm. direktør for Carat. Afløseren er fundet, men ikke offentliggjort.

Efter knap et år i stolen stopper Malene Birkebæk som adm. direktør for Danmarks største mediabureau, Carat. Afløseren er fundet, skriver BureauBiz.

Efter knapt et år på posten som adm. direktør for Danmarks største mediebureau stopper Malene Birkebæk – det sker til udgangen af april, samtidig med at den nye direktør tiltræder.

"Selv om jeg kommer til at savne Malene, så har jeg stor respekt for hendes beslutning om at finde tilbage til det, som driver motivationen. Malene har været en vigtig del af holdet i snart 13 år, og dét, der er gået godt, kommer aldrig dårligt tilbage – men efter så mange år har jeg også forståelse for, at Malene nu synes tiden er kommet til at prøve noget andet uden for bureaugruppen," siger Nordic CEO for Dentsu Aegis Network Lars Bo Jeppesen.

Malene Birkebæk siger, at der står grundige overvejelser bag en konklusion om, at det forretnings- og marketingsstrategiske arbejde og faglige udvikling interesserer hende mere end en direktørtitel og dertilhørende ledelsesmæssige udfordringer.

"Og i den forbindelse mener jeg, at man – af respekt både for sig selv, men i særlig grad den virksomhed og de medarbejdere, man er ansvarlig for – bør lade en sådan erkendelse følge af en resolut og konsekvent handling om at ændre tingene. Og derfor har jeg valgt at opsige min stilling og lade en anden komme til," siger Malene Birkebæk, der ikke har andre konkrete planer.

Navnet på Carats nye CEO offentliggøres sidst i denne måned, og første arbejdsdag i direktørstolen bliver 4. april 2014.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også