North Media får forlænget omdelingsaftale med Salling Group

Aftalen viser, at reklametryksager ”nu og fremadrettet” er vigtige medier til at formidle tilbud til danske forbrugere, udtaler koncernchef.
Bilka, føtex, Netto, BR og Salling får deres reklamer omdelt af FK Distribution i tre år endnu. | Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix
Bilka, føtex, Netto, BR og Salling får deres reklamer omdelt af FK Distribution i tre år endnu. | Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix
af marketwire

North Media har forlænget sin aftale med Salling Group om fortsat omdeling af tryksager for kæderne Bilka, føtex, Netto, BR og Salling.

Aftalen er treårig og gældende i 2025, 2026 og 2027, og den indebærer uændrede eller let øgede volumener, oplyser North Media.

Det er datterselskabet FK Distribution, der skal stå for omdelingen af reklamer.

”Den fornyede aftale understreger, at husstandsomdelte reklametryksager nu og fremadrettet er et vigtigt medie til at formidle tilbud og inspiration til de danske forbrugere,” siger Lasse Brodt, koncernchef i North Media, i en meddelelse.

FK Distribution omdeler tilbuds-og ugeaviser, driver den digitale platform Minetilbud og leverer logistikydelser.

North Media stiger 2,2 pct. fredag middag til 66,40 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også