Tidligere pressechef bliver partner i kommunikationsbureau

Primetime får nyt medlem af ejerkredsen, når bureauets nuværende chef for public affairs bliver partner efter et år hos virksomheden.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Karsten Anker Petersen, chef for public affairs i kommunikationsbureauet Primetime, træder ind i ejerkredsen og bliver samtidig partner. Det skriver Primetime i en pressemeddelelse ifølge Markedsføring.

Han har været ansat i Primetime siden august sidste år, hvor han kom fra en stilling som sekretariats- og kampagnechef hos Liberal Alliance. Han er desuden tidligere pressechef i Dong Energy og Nets. Karsten Anker Pedersen har også tidligere haft titel af partner i bureauet Borgen Communications.

"Karsten har en lang karriere i nogle af Danmarks største virksomheder og interesseorganisationer, ligesom han kender dansk politik indgående. Han har tilført Primetime unikke kompetencer fra øverste hylde, når det gælder f.eks. Public Affairs og finansiel kommunikation. Og han er samtidig en erfaren leder og godt selskab, så vi er glade for, at Karsten har sagt ja til at blive partner i virksomheden," siger Casper Hyldekvist, der er Managing Partner i Primetime.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også