Mindshare forbedrede bundlinjen i coronaår

Medie- og kommunikationsbureauet Mindshare leverede sit bedste resultat i fem år i 2020 trods coronapandemien. Øget aktivitet og besparelser på bl.a. rejseomkostninger har givet pote, fortæller direktør.
Foto: PR/Mindshare
Foto: PR/Mindshare

Medie- og kommunikationsbureauet Mindshare, som er en del af GroupM, kom ud af 2020 med forbedring af både bruttofortjeneste og bundlinje til trods for en coronapandemi, der ifølge direktør Martin Ove Rasmussen gav et "turbulent år". Det skriver Markedsføring.

Bruttofortjenesten inkl. forretning fra GroupM-enheder steg med tre pct. til 71,1 mio. kr., mens resultatet før skat fik lagt mere end en tredjedel oveni og steg til lige knap 13 mio. kr.

"Ud over nye kunder og projekter så har en effektiv og omstillingsparat organisation spillet ind," siger Martin Ove Rasmussen til Dansk Markedsføring og tilføjer, at overskuddet også er hjulpet frem af at have sparet penge på færre rejseomkostninger, kantinedrift osv.

Han peger på, at Mindshare bl.a. har satset på en bredere pallette af produkter til sine kunder såsom indsigt, PR og forretningsudvikling under krisen.

Mindshare åbner bureauafdeling i Aarhus 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også