Storytel føjer flere abonnenter til kundebasen

Svensk bogtjeneste voksede fortsat i slutningen af 2016 og runder 360.000 abonnenter.

Dens svenske e- og lydbogstjeneste Storytel fortsatte væksten i slutningen af 2016. Det skriver Breakit på baggrund af en pressemeddelelse fra Storytel.

I fjerde kvartal havde tjenesten i gennemsnit 360.200 abonnenter. Det er flere, end selskab selv spåede på forhånd, og en stigning på lige under 6 pct. i forhold til tredje kvartal.

"Det er interessant, at vi tiltrækker så mange nye lyttere til trods for, at fjerde kvartal normalt ikke er et af vores bedste kvartaler. Jeg er også meget glad for, at Storytel vokser så hurtigt på et konkurrencepræget svensk marked, samt at salget i udlandet mere end fordobles i år," udtaler Jonas Tellander, Storytels adm. direktør, ifølge Breakit i pressemeddelelsen.

Storytel har fortsat hovedparten af sine abonnenter på det svenske hjemmemarked. 64 pct. af abonnenterne er svenske.

Det svenske selskab gjorde sig sidste år bemærket på det danske marked, da Storytel købte ebogstjenesten Mofibo.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også