Læseglæde-pulje har åbnet for ansøgninger

Der er blevet åbnet for pulje, som kan søges til både større og mindre projekter, der har til formål at styrke børns læseglæde.
Skoler, pædagogiske læringscencentre, folkebiblioteker med mere kan i et tværfagligt samarbejde søge midler fra puljen | Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Skoler, pædagogiske læringscencentre, folkebiblioteker med mere kan i et tværfagligt samarbejde søge midler fra puljen | Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Det blev i april offentliggjort af Kulturministeriet, at der i år er øremærket 21 mio. kr. til samarbejder om læseglæde til børn. 

Og det er ifølge mediet Bogmarkedet nu blevet muligt at søge puljen ”Et styrket samarbejde mellem skoler og folketbiblioteker om læseglæde,” som kan søges til både større og mindre projekter, der har til formål at styrke børn og unges læseglæde.

Det er skoler, pædagogiske læringscencentre, folkebiblioteker med mere i et tværfagligt samarbejde, der kan søge midler fra puljen.

Der er frist for ansøgninger 27. september.

Om de øremærkede læseglæde-midler udtalte kulturminister Jakob Engel-Schmidt i foråret:

”Vores børn læser desværre mindre og mindre. En trist udvikling, som vi skal gøre alt for at vende. En af vejene til at skrue op for læseglæden er at få flere til at læse en fysisk bog. Derfor skal adgangen til fysiske bøger også være så nem og tilgængelig som muligt.

”Nu sætter vi yderligere skub i indkøb og formidling af nogle rigtig gode fysiske bogsamlinger, som vores børn kan få adgang til på det lokale skolebibliotek. Det skal ske ved nye samarbejder på tværs af folkebiblioteker og skolebiblioteker. Så flere børn og unge bliver introduceret til bøgernes forunderlige verden,” lød det videre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også