En ny gruppe af digitale forfattere har succes på streamingtjenester

Flere såkaldt digitale forfattere har skabt en god forretning ved at skræddersy deres bøger til streamingstenesterne, herunder jævnligt at ændre i metadata. 
Forfattere tilpasser deres litteratur til streamingtjenester ved blandt andet at ændre i metadata og bruge litterære greb der fastholder og fanger i første sætning. | Foto: Esben Nielsen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Forfattere tilpasser deres litteratur til streamingtjenester ved blandt andet at ændre i metadata og bruge litterære greb der fastholder og fanger i første sætning. | Foto: Esben Nielsen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Flere digitale forfattere nyder godt af det streamingsystem, som sidste år kom under kritik fra både forlag og forfattere for at underbetale leverandørerne, skriver Information.

En af dem, der har fanget de digitale læseres opmærksomhed, er Johan Ottosen, der med Mirrin Bank - en trilogi af thrillerbøger - har solgt over 45.000 eksemplarer fordelt på fysisk, men overvejende digitalt salg.

Det har han lykkedes med ved bl.a. at arbejde løbende med at opdatere de digitale bøgers såkaldte metadata, der er data eller søgeord, der får bøgerne til at dukke op i tjenester som Mofibos forslag til brugerne, samt ved at skrive skræddersyet til streaming.

En anden forfatter, der også har succes med at udgive bøger til streaming er Pernille Kim Vørs, der alene for elektroniske bøger fik udbetalt over 180.000 kr. i bibliotekspenge for digitalt udlån, hvilket er det fjerdestørste beløb for elektroniske bøger blandt alle forfattere i Danmark.

Indsparket i debatten står i kontrast til udmeldingerne fra bl.a. Hanne Salomonsen, adm. direktør i Gyldendal, der i sensommeren ytrede at situationen i markedet og i streaming-økosystemet nu var blevet så grel, at det ”peger frem mod en udsultning af både ånds- og kulturlivet på sigt”. Det har flere forlag og forfattere tilsluttet sig og efterlyst bedre betaling fra streamingtjenesterne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også