Ny aftale giver fri adgang til norsk litteraturarv

Bøger udgivet før 2005 bliver nu stillet frit til rådighed for biblioteksbrugere i Norge efter aftale mellem nationalbibliotek og norsk pendant til Copydan.
Ny aftale mellem Nationalbiblioteket i Norge og Kopinor, der er Norges svar på Copydan, sender alle bøger udgivet på norsk frem til 2005 ud på den digitale platform bokhylla.no | Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix
Ny aftale mellem Nationalbiblioteket i Norge og Kopinor, der er Norges svar på Copydan, sender alle bøger udgivet på norsk frem til 2005 ud på den digitale platform bokhylla.no | Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix

Ny aftale mellem Nationalbiblioteket i Norge og Kopinor, der er Norges svar på Copydan, sender alle bøger udgivet på norsk frem til 2005 ud på den digitale platform bokhylla.no. Det skriver Bogmarkedet.

Det er resultatet af en udvidelse af aftalen fra 2012, hvor alle de norske titler før 2000 blev frigivet til de norske biblioteksbrugere. Med udvidelsen af grænsen på fem år bliver der nu tilføjet 175.000 yderligere titler til tilbuddet, der samlet omfatter 400.000 ældre norske bøger.

Kongstanken med aftalen er at sikre en videreførelse af den norske litteraturarv i en digital tidsalder, hvor bøgerne ellers vil blive svære at få adgang til eller helt glemt.

Aftalen er i første omgang indgået som et forsøg i 2024 og 2025, hvor forlag og forfattere stadig har muligheden for at trække bøger tilbage fra Bokhylla.no. 

I Danmark har bibliotekerne ligeledes en digital udlånsplatform, der går under navnet Ereolen. Her er der omkring 47.000 e-bøger og 17.500 digitale lydbøger tilgængelige fra danske forlag. Godt 16 pct. af danskerne bruger tjenesten mindst halvårligt.

En rapport fra begyndelsen af 2023 konkluderede, at den danske Ereolen-tjeneste har en ”særlig rolle for de danske forlag og i særdeleshed for de mindre kommercielle titler” med henvisning til, at tjenesten - som i Norge - giver nyt liv til de danske forlags bagkataloger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også