Ereolen har en nødvendig plads på bogmarkedet og komplementerer de kommercielle tilbud. Otte ud af ti brugere af tjenesten har ikke adgang til en betalt litteraturtjeneste, og det digitale tilbud opfylder dermed en public service-forpligtelse “og fungerer også som et vigtigt bolværk mod internationale tendenser til parcellering og ensretning af bogmarkedet.”

Sådan lyder det i rapporten ”Den digitale medieudvikling og bibliotekernes rolle” om Ereolen, som er lavet af det digitale rådgivningsfirma Seismonaut i samarbejde med Det Digitale Folkebibliotek og med støtte fra Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre.

I rapporten fremgår det, at Ereolen er den mest anvendte tjeneste til lyd- og e-bøger. 

16 pct. af danskerne bruger tjenesten mindst halvårligt. Til sammenligning ligger brugsfrekvensen for tjenesterne Mofibo og Saxo på hhv. 12 pct. og seks pct.

“Fra tendensanalysen ved vi, at Ereolen spiller en særlig rolle for de danske forlag, og i særdeleshed for de mindre kommercielle titler. Det skyldes, at Ereolen kan tilbyde længere levetid og øget forbrug af de enkelte titler, end hvis de kun blev udbredt på den kommercielle markedsplads, hvor ‘vinduet’ for en bogtitel er relativ kort,” lyder det i rapporten. 

Brugerne af tjenesten er i tre ud af fire tilfælde kvinder, og 95 pct. er over 35 år. Og det er oftest ikke spritnye titler, de klikker hjem - 68 pct. af de udlånte titler på Ereolen er to år gamle eller ældre.

Undersøgelsen viser derudover, at 79 pct. af brugerne af Ereolen ikke bruger en kommerciel streamingtjeneste med bøger. Det tyder ifølge rapporten på, “at Ereolen udgør den primære kilde til digital litteratur for disse brugere.”

”Det er afgørende for Københavns Biblioteker, at der er en fornuftig balance mellem de private tilbud og det offentlige tilbud, og at de supplerer hinanden,” udtaler Jakob Heide Petersen, som er chef for Københavns Biblioteker.