Forfatter-fusker slipper for fængsel

Filippo Bernardini bliver udvist af USA og skal betale 88.000 dollar i erstatning, men undgår fængsel for at have fuppet sig til 1.000 bogmanuskripter over en periode på omkring fem år. Det skriver Berlingske, efter at dommen er faldet ved retten i New York.
Den italienske statsborger har selv været ansat i rettighedsafdelingen i det internationale forlag Simon & Schuster UK, men har gennem falske emailadresser udgivet sig for at være ansat i forlaget Penguin Random House og herigennem snydt forfattere til at sende deres bogmanuskripter.
Anklageren i sagen har arbejdet for ét års fængselsstraf til Filippo Bernardini med henvisning til, at han har skadet sine ofres omdømme, og at han er blevet ved med sine kriminelle handlinger efter at være blevet konfronteret af nogle af forfatterne.
Han har erkendt sine lovovertrædelser, men har fastholdt, at formålet aldrig har været at sælge eller lække manuskripterne, og det er forlaget Penguin Random House, han skal betale erstatning til.
Relaterede artikler:
Kulturminister fremskynder lovforslag om ophavsret
For abonnenter