Digital boghandel møder kritik efter overtagelse af offentlig FB-gruppe

Facebook-gruppen "Litteraturklubben" blev tidligere på måneden overdraget til Tales.dk af klubbens stifter. Nu kritiserer nogle medlemmer den digitale boghandel for at bruge gruppen til kommercielle formål.
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Stifteren af den offentlige Facebook-gruppe "Litteraturklubben", Margit Hedelund, overdrog i begyndelsen af februar administrationen af gruppen med 35.000 medlemmer til den den digitale boghandel Tales.dk, og siden har gruppens medlemmer delt sig i to lejre, skriver Kulturmonitor.

På den ene side står de, der synes, at "Litteraturklubben" med Tales.dk er blevet for kommerciel, da boghandlen bl.a. tilbyder rabat på sine udgivelser og desuden har blokeret en række medlemmers adgang til FB-gruppen, skriver Kulturmonitor.

Modsat mener en anden del af brugerne ifølge mediet, at skiftet af administrator "er ganske harmløst".

Louise Holse, marketingchef i Tales.dk og den ene af "Litteraturklubben"s nye administratorer, siger tll Kulturmonitor, at de har meldt nogle få ud af gruppen, som overtrådte dens retningslinjer.

Efter rådgivning fra Forbrugerombudsmanden om bl.a. overholdelse af Markedsføringsloven fremgår det nu i beskrivelsen af Facebook-gruppen, at de to administratorer er ansat hos Tales.dk og ikke længere "at de administrerer gruppen ud fra egen personlig interesse for litteraturen", skriver Kulturmonitor.

JP/Politikens bogtjeneste holder mere øje med samfundsudvikling end konkurrenter 

People's får millionoverskud - især lyd har løftet forlaget 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også