To nye forlagsredaktører skal styrke nonfiktion på Politikens Forlag
Nonfiktion fra biografier til kogebøger fylder i stigende grad i Politikens Forlags udgivelser. To journalister og forfattere, der i forvejen har været tilknyttet forlaget, skal styrke genren.
Politikens Forlag har ansat Amalie Langballe og Danni Travn som forlagsredaktører, skriver forlaget i en pressemeddelelse.
De nye redaktører som skal bidrage til at løfte forlagets nonfiktion-udgivelser, som ifølge pressemeddelelsen har haft stor fremgang. Det gælder bl.a. faglitterære og journalistiske bøger, biografier samt bøger om sundhed, livsstil og mad og drikke.
Forlagschef for nonfiktion, Kim Hundevadt, kalder i pressemeddelelsen de to ansættelser for et scoop:
”Amalie Langballe og Danni Travn har begge i en periode været knyttet til forlaget. Deres tilgang er vigtig for forlagets ambition om til enhver tid at være landets førende på nonfiktion med et program, der forener høj kvalitet og publicistisk relevans med potentiale til at nå et bredt publikum.”
Amalie Langballe er journalist, kritiker og forfatter og vandt i 2019 Bogforums debutantpris for romanen ’Forsvindingsnumre’.
Danni Travn er ligeledes journalist og forfatter og har primært skrevet og redigeret en række biografier om bl.a. Rane Willerslev og Bent Fabricius-Bjerre.
Begge forlagsredaktører vil ifølge pressemeddelelsen også fremover udvikle deres egne forfatterskaber.
Politikens Forlag er ejet af mediekoncernen JP/Politikens Hus, som også ejer MediaWatch.
Annoncører i Orchestras fællesindkøb får snart et nyt værktøj, der skal give bedre overblik, hvordan værdien af forskellige former for annoncering er fordelt.
Topchef i den norske mediekoncern er ikke glad for bundle-tilgangen. En platformstilgang, der imiterer konkurrenterne i Silicon Valley, er nøglen til mediers overlevelse i en digital æra, mener han.
For sjette år i træk kunne Bauer Media sidste år præsentere et overskud på over 40 mio. kr. Direktør ryster ikke på hånden med digitale investeringer, selvom væksten her går langsommere end ventet.
Hun har varetaget koncernens eksterne pressearbejde og arbejdet med intern kommunikation. Efter sommerferien skifter hun til en stilling hos musical-producent.