Jazzdanmark hyrer tidligere presseansvarlig for Gyldendal

Organisationen Jazzdanmark har oprettet et ny stilling som kommunikationsansvarlig og ansætter profil med erfaring fra kultur- og mediebranchen.
Foto: Rasmus Holmgaard
Foto: Rasmus Holmgaard

Søren Gaden er tiltrådt i en nyoprettet stilling som kommunikationsansvarlig for Jazzdanmark. Det fremgår af en pressemeddelelse.

46-årige Søren Gaden ejer sit eget PR- og kommunikationsbureau og har de seneste syv år frem til 1. maj været presseansvarlig i Gyldendal. Tidligere har han arbejdet med PR og marketing hos TV 2 Danmark.

Ifølge Jazzdanmarks leder, Eva Frost, har organisationens vækst kaldt på oprettelsen af en stilling til varetagelse af kommunikationen udadtil.

"Det er en vigtig del af Jazzdanmarks virke at kommunikere det, vi gør, og vi har længe været tilstede på en række platforme, hvor omverdenen har kunnet følge med. Jazzdanmark er samtidig vokset betragteligt gennem de seneste år, og jo flere tiltag vi søsætter, jo sværere er det at bevare overblikket og sikre, at kommunikation følger trop," siger hun i meddelelsen.

Jazzdanmark er hovedsageligt finansieret under Statens Kunstfond.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også