Socialdemokratiet afviser at droppe moms på bøger

Den danske bogmoms på 25 pct. bør afskaffes for at sikre demokratiet, mener bl.a. Danske Forlag og Gyldendal - men forslaget får en kold skulder fra Socialdemokratiet.
Foto: Ole Lind/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Ole Lind/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Forslaget fra flere forlag og brancheorganisationen Danske Forlag om at sænke eller helt afskaffe momsen på bøger, som det er tilfældet med aviser, har ikke lydhørhed hos regeringen. Det skriver Altinget Kultur.

"Det er ikke vores holdning, at bøger skal have lavere moms. Hvis vi begynder at ændre på den ellers ens moms, vil der også komme andre og kræve en anden moms, fordi de også har en vare, der bidrager til samfundet som bogen," siger kulturordfører Kasper Sand Kjær til Altinget Kultur.

I et debatindlæg i Altinget tidligere på måneden skrev Kristoffer Lindhardt Weiss, at bogmomsen, som i Danmark er markant højere end vores nabolande, bør sænkes, for at styrke bogbranchen, gøre litteratur mere lettilgængelig for den brede befolkning og dermed sikre demokratiet. Gyldendal og Danske Forlag bakker op om forslaget og ser begge, at momsen helt afskaffes.

I Sverige er bogmomsen på seks pct., i Norge og England er den nul pct, og i Tyskland er den syv pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også